BORNHOLM: Det har længe været en erklæret målsætning for statsminister Mette Frederiksen (S), at flere børn skal tvangsadopteres. Der har dog indtil nu været begrænset viden om effekterne af en tvangsadoption kontra eksempelvis en langvarig anbringelse af barnet.

Vive har dog i en ny rapport samlet konklusionerne fra en række studier i et metastudie om adoption som social indsats, som skal være med til at kaste lys over indsatserne:

- Adopterede børn udvikler sig overordnet set mere positivt end børn, der vokser op med andre former for indsatser. De oplever generelt også en højere grad af stabilitet i deres omsorgsrelationer, og de klarer sig bedre på flere parametre som fx uddannelse, fortæller Tea Torbenfeldt Bengtsson, professor hos Vive, som dog også påpeger, at tvangsadopterede børn stadig halter efter jævnaldrende børn generelt.

Tea Torbenfeldt Bengtsson peger på, at det handler om at sikre stabilitet i barnets liv. Desto tidligere adoptionen bliver foretaget, desto bedre bliver effekten derfor.

- Vi vil selvfølgelig gerne vide endnu mere om effekterne af tvangsadoptioner, men vi ved allerede meget om langvarige anbringelser. Og det vi ved er, at vi kan ikke give nogen garantier til børnene. Børnene kan opleve en stor usikkerhed i forbindelse med en anbringelse, og de mister stabilitet, når indsatsen er midlertidig, siger hun.

Alt for stort fokus på adoptioner

Seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder Anette Faye Jacobsen stiller dog spørgsmålstegn ved den måde, som de rapporter Vive har samlet er nået til deres konklusioner.

- Forskningen på området er super hullet. Der er systematisk bias i forskningen, som gør at man børn i en anbringelse har et handicap i forhold til tvangsadoption, siger Anette Faye Jacobsen.

Hun mener, at man i stedet bør have meget mere fokus på, hvordan man kan gøre anbringelser stærkere, og at det altså er muligt at sikre stabilitet.

Hun kritiserer samtidig loven for at være alt for fokuseret mod adoption, og at man ikke får taget hele paletten af muligheder i brug gennem den nuværende lovgivning.

- Måske er det på grund af økonomi, hvor det er næsten gratis for kommunerne med en tvangsadoption modsat en langvarig anbringelse, men vi er alt for fokuseret på adoption i stedet for at se på andre muligheder, siger hun.

Nyt værktøj i kassen

Omkring 4.000 børn bliver anbragt om året. I dag har Lolland Kommune mest erfaring med tvangsadoptioner, hvor kommunen står for næsten en tredjedel af tvangsadoptioner i landet.

Det skyldes særligt, at socialt udsatte familier flytter til kommunen. Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) påpeger, at godt halvdelen af tvangsadoptionerne omhandler familier, som kommer til fra andre kommuner.

- Mange af de børn er fra starten ødelagt for good. Men det kan vi ændre. I dag er der alt for få børn, som kommer godt ud på den anden side, hvis vi handler for sent, siger han.

Han er derfor positiv over for de nye vinde, der skal gøre det muligt at tvangsadoptere flere børn tidligere.

- Jeg tror, vi har brug for flere tvangsadoptioner. Jeg synes ikke, at det er problem, hvis fx ti pct. af de langvarige anbringelser bliver tvangsadoptioner i stedet, men det skal selvfølgelig være på baggrund af en faglig vurdering.

- Dette er et område, som betyder enormt meget for mig. Vi har ikke været gode nok indtil nu, men tvangsadoptioner kan være et nyt værktøj, som vi har haft brug. Det er ikke et ultimativt værktøj, men det skal være et af flere, som vi har i kassen. Så handler det om, at vi nu skal finde det rette niveau for, hvor meget det så skal tages i brug, siger Holger Schou Rasmussen.

Vive og Institut for Menneskerettigheder uenige om effekten af tvangsadoptioner