dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

13 minkavlere har søgt penge til at genoptage erhverv

KORT NYT
2. APR 2022 11.52

13 minkavlere har ansøgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale og så fortsætte driften, hvis minkavl igen bliver tilladt i Danmark. 1.246 har modsat ansøgt om erstatning, fordi de forventer at lukke deres avl af mink. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.

Ved midnat natten til lørdag udløb fristen for, hvornår danske minkavlere kunne søge om det, styrelsen kalder dvalekompensation eller nedlukningserstatning. Det vides ikke, om alle minkavlere i Danmark har søgt. Men Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at den forventede at modtage ansøgninger fra omkring 1.200 minkvirksomheder.

Det er midlertidigt forbudt at opdrætte mink og har været det, siden millioner af mink blev slået ned i efteråret og vinteren 2020. I den forbindelse blev der i januar 2021 indgået en politisk aftale om erstatning til minkavlerne og de berørte følgeerhverv. Den samlede pris for minkerstatningen kan blive op mod 19 mia. kr. Efter planen skal minkavl igen være muligt fra næste år.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/13-minkavlere-har-soegt-penge-til-at-genoptage-erhverv

GDPR