Millioner af mink blev aflivet: De sidste graves op mandag

HOLSTEBRO / VIBORG: Mere end 15 millioner mink måtte lade livet, da regeringen sidste efterår besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Kort tid efter blev en stor del af minkene gravet ned ved Kølvrå og Nørre Felding i Midt- og Vestjylland. Senere blev det besluttet, at de skulle graves op igen og brændes.

Mandag morgen bliver der sat punktum for det langstrakte arbejde, når de sidste mink bliver gravet op ved Kølvrå. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

I alt 13.000 ton mink blev i november gravet ned i Kølvrå og Nørre Felding.

- Jeg er rigtig glad for, at opgaven med at fjerne de nedgravede mink i Kølvrå og Nørre Felding nu er løst, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i meddelelsen.

- Borgerne i de berørte områder har måttet stå ærgerligt meget igennem, og jeg er lettet over, at tidsplanen holdt, og at lugtgenerne trods sommervarmen var mindre end frygtet.

Forurenet jord fjernet

Arbejdet med at grave mink op begyndte i maj. Først fjernede man minkene fra jorden ved Nørre Felding. Derefter gik man i gang med gravearbejdet i Kølvrå.

Minkene er blevet brændt, efter at de er blevet gravet op.

Oprindeligt blev dyrene gravet ned, da der ikke var kapacitet til at brænde dem på forskellige forbrændingsanlæg umiddelbart efter aflivningen.

Inden opgravningen begyndte i foråret, fandt en undersøgelse, der blev lavet for Miljøstyrelsen, at der var stoffer fra minkene i jorden under gravene.

Der var ikke umiddelbart fare for forurening af drikkevandet eller søer og vandløb i de berørte områder, men vand fra jorden under minkgravene burde pumpes op og renses, lød anbefalingen i undersøgelsen.

I forbindelse med opgravningen af mink er forurenet jord i og omkring gravene blevet fjernet.

Den kommende tid vil minkgravene blive dækket helt til, fortæller Fødevarestyrelsens indsatschef, Kasper Klintø.

- Målet er, at områderne igen fremstår, som før minkene blev gravet ned, både i Kølvrå og Nørre Felding. Den opgave vil tage lidt tid, fordi arealerne skal have mulighed for at vokse til, siger Kasper Klintø.

Ritzau