Fødevarestyrelsens aflivning af 119 ulovlige dyr på en minkfarm ved Glesborg på Djursland mandag aften fremkalder reaktioner blandt de østjyske folkevalgte på Christiansborg, skriver TV2 Østjylland.
Det er tredje gang, at en minkavler er taget i at avle videre, efter Regeringen i slutningen af 2020 besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives, da vurderingen lød, at minkene kunne blæse coronasmitten yderligere i vejret ved at sprede smitte fra dyr til mennesker.
- Det går selvfølgelig ikke, og det skal der slås ned på, og det bliver der også ved, at myndighederne skrider ind, siger regeringspartiets Jens Joel (S)
Forståelse fra Nye Borgerlige
Anderledes forstående er Nye Borgerliges Lars Boye Mathiesen.
- Grundlæggende – og det skal man jo sige som repræsentant for det danske folkestyre – skal man selvfølgelig holde landets love. På det menneskelige plan kan jeg godt forstå, at nogle avlere har svært ved at se fornuften i det her, siger han og skeler til udlandet
-Der er minkavl i andre lande nu, og det håndterer de fint, også under corona-vilkår. Nogle steder isolerer de dem på en anden måde, andre steder vaccinerer de minkene, siger Lars Boje Mathiesen.
Afklaring mangler
- Det er skuffende. Det er jo den tredje minkavler, der har snydt og overtrådt reglerne. Det må vi lade politi og domstole gå videre med. siger Enhedslistens Søren Egge Rasmussen.
Han kalder samtidig på en ordentlig afklaring for minkavlerne. Det skylder Regeringen dem, mener han.
- Regeringen skal lave et lovforslag, som forholder sig til, om man må have mink i Danmark i 2023 og frem. Det er et klart løfte, og hvis man nøler for meget med det, vil Enhedslisten selvfølgelig komme med et beslutningsforslag. For vi skylder jo også landbruget, at der bliver klarhed om de her ting.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.