Regeringen har fredag indgået en politisk aftale med fire partier om en del af reformpakken ”Danmark kan mere I”. Formålet er, at den vil øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange virksomheder aktuelt mangler arbejdskraft.

For at nå målet justeres der blandt andet på dagpengesatserne, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter man er blevet ledig, mens satsen sænkes for nyuddannede. Det skal øge incitamentet til at arbejde. Samtidig lettes skatten på arbejde: Der afsættes 1,2 mia. kr. årligt fra 2025 til at øge beskæftigelsesfradraget.

- Med aftalen gør vi det danske arbejdsmarked endnu mere robust til gavn for danske lønmodtagere og virksomheder, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Bag den politiske aftale står De Radikale, DF, SF og Kristendemokraterne. Aftalen vil øge beskæftigelsen med 12.000 personer ifølge Finansministeriet - og bruttonationalproduktet med 0,7 pct.

Med aftalen vil det også blive muligt for folkepensionister at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg. Den del ventes - også ifølge forskere - at bidrage til at løse problemet med mangel på arbejdskraft.

Ikke alt er på plads

Dansk Folkeparti støtter dog ikke et meget omtalt delelement af aftalen, nemlig nedsættelsen af en beløbsgrænsen til 375.000 årligt, der vil kunne øge antallet af arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU.

Beløbsgrænsen er i dag 448.000 kr. Det betyder, at en arbejdsgiver i dag skal tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kr. for at hente arbejdskraft uden for EU.

Den del har regeringen ikke flertal for. Men regeringen forventer, erfarer Ritzau, at flere af de borgerlige partier vil stemme for det forslag i Folketingssalen, når det bliver aktuelt, da det er noget, erhvervslivet har råbt på længe.

Det afvises imidlertid af finansordfører Rasmus Jarlov (K) fredag aften. Det gælder ifølge ham også Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, der har stået tæt sammen med De Konservative i hele forløbet.

Det endte med et smalt flertal for aftalen, og der er fortsat usikkerhed om, hvor DF's mandater vil stå efter søndag, når der er formandsvalg i partiet, da flere medlemmer har talt om at forlade partiet. Enhedslisten forlod definitivt forhandlingerne fredag på grund af forringelser af dagpengene for nyuddannede og skattelettelserne.

Samtidig stod det klart, at de borgerlige partier ikke kunne få de økonomiske reformer, herunder skattelettelser, som de krævede, og de kunne ikke acceptere, at dagpengene forhøjes med et par tusinde kroner om måneden i de første tre måneder efter ledighed.

Milliader til erhvervsstøtte og forskning

Når man vil sænke dagpengesatsen for nyuddannede, så den efter tre måneder reduceres til 9.514 kr. for ikke-forsørgere, kan det ikke straks træde i kraft, bekræfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Det skyldes, at der er et forlig, og der er partier i det, som ikke er med i dagens aftale.

Hummelgaard siger, at han ikke kan forestille sig, at de øvrige partier ikke vil være med, men erkender, at det kan betyde, at ændringer på det konkrete først kan træde i kraft efter et folketingsvalg.

Aftaleparterne vil finde 3,5 mia. kr. i erhvervsstøtten, der så skal finansiere investeringer i uddannelse og grøn omstilling. En ekspertgruppe skal finde de 3,5 mia. kr.

Samtidig vil aftalen gøre en ordning om, at virksomheder får fradrag på 130 pct. på udgifter til forskning og udvikling, permanent.

Andre nedslag i aftalen:

Fradraget for fagforeningskontingenter forhøjes fra 6.000 kr. til 7.000 kr. årligt.
Elafgiften vil blive sænket med 14 øre fra 2022 og med 17 øre fra 2030.
De tre fonde EKF - Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Den Grønne Investeringsfond - samles i én "superfond": Danmarks Eksport- og Investeringsfond og får seks mia. kr. til at holde virksomheder i Danmark.
Der oprettes tre nye klimaerhvervsskoler, ligesom der skal investeres i kvaliteten på uddannelsesområdet.

Kilde: Ritzau, Finansministeriet

Ritzau

Politisk aftale skal øge arbejdsudbuddet med 12.000