I november 2019 indgik regering og dansk erhvervsliv 13 klimapartnerskaber, der skulle komme med forslag til, hvordan erhvervslivet kunne bidrage til Folketingets klimamål. Efterfølgende blev et 14. klimapartnerskab med forsvaret indgået på foranledning af De Radikale, som nu foreslår et 15. partnerskab, denne gang med kommunerne.
Det siger Martin Lidegaard, 1. næstformand hos De Radikale, til Kommunen.dk.
- Kommunerne spiller allerede en afgørende rolle i den grønne omstilling, men vi ved, at der er nogle barrierer, som gør, at kommunerne ikke kan sætte fuld fart på omstillingen, som man ønsker i flere kommuner. Der er brug for bedre koordinering og samspil mellem staten og kommunerne, og det er derfor, vi nu lægger op til et nyt klimapartnerskab, siger Martin Lidegaard.
Udspillet kommer i forlængelse af Radikale Venstres landsmøde i sidste uge, hvor partiet blandt andet krævede reduktionsmålet for 2030 hævet til 80 pct. Og selvom mange kommuner allerede er i fuld gang med egne klimaplaner, er et partnerskab stadig relevant, mener den tidligere klima- og energiminister.
De Radikale ønsker blandt at få lavet et bedre datasæt til at understøtte grønnere indkøb i kommunerne, ligesom kommunerne skal sættes fri til at stille flere grønne krav. I 2020 indkøbte kommunerne for ca. 100 mia. kr., ligesom kommunerne er landets største bygherre.
De Radikale vil desuden afsætte 500 mio. kr. til at komme i gang med blandt andet arbejdet med at sikre et bedre datasæt til kommunernes indkøb og til at understøtte elladestandere i områder, hvor markedskræfterne ikke slår til.
Læs hele historien på Kommunen.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.