
Af Knud Abildtrup
I juni 2010 fik 29 kommuner besked om at stoppe kontrakter med KMD og gennemføre udbud - og ikke blot lade KMD videreføre gamle kontrakter uden udbud. Konkurrencestyrelsen vurderede, at kommunerne havde overtrådt EU's udbudsdirektiv.
15 af kommunerne valgte siden at gå i et udbud arrangeret af KL - for at undgå, at hver enkelt kommune skulle i EU-udbud. Efter en fælles udbudsproces har 12 af de 15 kommuner valgt KMD Opus,
It-systemet, KMD Opus, er skræddersyet til de danske kommuner og er baseret på den internationalt anerkendte ERP-platform fra den tyske it-koncern SAP. ERP-systemer bygget på SAP har længe været udbredt i de største danske virksomheder, som grundlaget for effektiv administrativ styring. De danske kommuner har samme behov for at sikre en effektiv drift af kommunen, så ressourcerne anvendes på de borgernære områder.
Systemet har som en af sine styrker, at data kun registreres ét sted og genanvendes alle relevante steder og i alle relevante sammenhænge. Det betyder blandt andet, at løndata automatisk også er økonomidata. Det giver kommunerne et forbedret grundlag for at styre økonomien - både centralt og decentralt. I KMD Opus har de decentrale ledere eksempelvis gode muligheder for at indberette data og få adgang til altid opdaterede oplysninger i systemet, hvilket har afskaffet en del af de tidligere manuelle papirarbejdsgange mellem decentralt og centralt niveau i kommunerne.
KMD har det seneste års tid tegnet et betydeligt antal aftaler med kommunerne. Både via EU-udbud såvel som via SKI 02.19.
De nye aftaler indgås med følgende kommuner; Assens, Dragør, Hedensted, Helsingør, Ishøj, Norddjurs, Odder, Rødovre, Sorø, Stevns, Tårnby samt Vallensbæk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.