
Gentagne gange har kommuner henvendt sig til Folketinget og skiftende miljøministre om manglende værktøjer, når byråd skal behandle sager om udvidelse af svineproduktioner. Flere steder har byråd følt sig sat uden for indflydelse, da lovgivningen tvinger dem til at give en godkendelse, hvis ansøgeren lever op til nationale krav. Det skriver Kommunen.dk.
Kritikken er rettet mod Husdyrbrugloven, der lige siden dens vedtagelse i 2017 har mødt modstand. Loven ensrettede miljøkravene til udvidelse af husdyrbrug på tværs af kommunerne og indførte en fælles sagsbehandling. Hvis ansøgninger lever op til kriterierne i loven, kan byrådet i visse sager ikke tage egne lokale hensyn.
- Det grundlæggende problem er, at det her med placering og stillingtagen er en digital øvelse, hvor man udfylder nogle skemaer og skriver nogle tal ind, og så bliver der regnet på det, og der kommes frem til, hvad man må, siger Peter Pagh, professor i miljøret og forvaltningsret ved Københavns Universitet.
Ifølge Peter Pagh afgøres sagerne udelukkende af algoritmer, og han ser den komplicerede lovgivning og kommunernes problemer som en følge af ren "tåbelighed". Fra miljøminister Lea Wermelin (S) lyder det, at loven ikke står til at blive ændret, og at der i forvejen er mulighed for, at kommunerne kan præge afgørelser.
Læs hele historien på Kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.