Danske fri- og privatskoler får reelt flere penge per elev, end det politisk har været intentionen. Sådan lyder vurderingen fra professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh, skriver Skolemonitor.
- Statstilskuddet til privatskolerne er reelt højere i dag, end politikerne besluttede, det skulle være, siger han til Skolemonitor.
Statstilskuddet til fri- og privatskoler beregnes ud fra den såkaldte koblingsprocent, som er politisk fastsat til 76 procent af folkeskolernes udgifter til almenundervisning og specialklasser. Men da et stadigt stigende antal elever i folkeskolen ender i specialklasser, kommer de øgede udgifter ikke folkeskolens almenundervisning til gode.
Til gengæld slår det igennem som et højere statstilskud til fri- og privatskolerne, som kan bruge midlerne til inkluderende tiltag i almenundervisningen.
Reelt kan koblingsprocenten altså være højere end 76 procent, vurderer Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.
- Om koblingsprocenten er helt præcis én, to eller fire procent højere, kræver en helt specifik beregning, men det er et betydeligt beløb – og det er i en størrelsesorden, som man normalt politisk ville diskutere, siger han.
- Hver gang man hæver koblingsprocenten én procent, svarer det til cirka 800 kroner mere i statsstøtte per elev. Så hvis koblingsprocenten i dag reelt svarer til 80 procent, ville staten give privatskoleelever 3.000 kroner mere end tiltænkt.
En længerevarende debat
Hans pointe taler ind i den politiske debat om forholdet mellem folkeskole og privatskole. Så sent som i september foreslog Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Konservative på et fælles borgerligt konvent at hæve koblingsprocenten til fri- og privatskoler fra 76 til 80 procent.
Men koblingsprocenten kan altså reelt allerede være højere end 76 procent, vurderer Per Nikolaj Bukh.
Vurderingen bakkes op af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som selv er i gang med at undersøge, hvad den faktiske koblingsprocent ville være, hvis den kun blev beregnet på baggrund af folkeskolernes almenområde.
- Den nuværende udvikling vil betyde, at tilskuddet til privatskolerne som andel af folkeskolernes almenområde reelt er højere end de 76 procent, der er politisk besluttet, og den andel vil fortsætte med at stige, når udgifterne til specialklasser stiger, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Danmarks Lærerforening kalder det stigende statslige tilskud til fri- og privatskolerne "helt skævt".
- Det er jo ikke rimeligt, at folkeskolen får en større og større opgave, og så får privatskolerne flere og flere penge.
Lærerformanden kommer derfor med en opfordring til politikerne om enten at justere på beregningsgrundlaget for koblingsprocenten – eller at man sænker den.
Minister afviser stigning
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at stille op til interview, men i et skriftligt svar oplyser ministeriet, at koblingsprocenten har ligget fast på 76 procent siden finansloven for 2018 og "altså ikke er steget".
For fri- og privatskoler har også specialundervisningselever, understreger ministeriet. Siden 2017 er antallet steget fra 2.400 til cirka 5.000 – og derfor bør fri- og privatskolernes tilskud også følge folkeskolens udgifter til specialundervisning, oplyser ministeriet.
"Det er naturligt, da frie grundskoler har pligt til at give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand," skriver ministeriet.
Den forklaring er professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh helt uenig i. For det handler ikke om specialundervisning i almenklasser, men om specialklasser, som kun folkeskolen har.
- De forskellige inklusionsfremmende indsatser i almenundervisningen, som ikke er specialundervisning, dem kan man både have på en folkeskole og fri grundskole, men det er ikke det, vi taler om. Vi taler om specialklasser, som man ikke har på fri- og privatskolerne.
Formanden for Friskolerne, Peter Bendix Pedersen, afviser, at koblingsprocenten giver de frie grundskoler en økonomisk fordel.
- I de frie grundskoler må vi ikke lave specialklasser, som man må i folkeskolen. Vi har i stedet enkeltintegrerede specialundervisningselever. Så vi gør det samme, bare under andre rammer og i et andet format, siger Peter Bendix Pedersen.
- Derfor finder jeg det helt rimeligt, at specialklasseudgifterne også er en del af det beregningsgrundlag, der ligger til grund for koblingsprocenten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
