
FREDERIKSHAVN: Fra 1. september får Frederikshavn Kommune ny kommunaldirektør. Thomas Eriksen er blevet valgt til at skulle overtage jobbet, når Mikael Jentschs kontrakt udløber efter ni år på posten, oplyser kommunen.
Thomas Eriksen har siden oktober været teknik- og kulturdirektør, og det fortsætter han med, indtil han tiltræder som kommunaldirektør. Indtil videre, skal han også blive ved med at have ansvaret for området, efter han tiltræder den nye stilling.
- Folk, der har lært Thomas Eriksen at kende hen over de sidste syv måneder, han har været her, er ikke i tvivl om den energi, han tilfører kommunen. Han har en lyst og en vilje til at fortsætte væksten og udviklingen sammen. Det er lige netop det, vi har brug for, siger borgmester Birgit S. Hansen (S).
Inden Thomas Eriksen kom til Frederikshavn Kommune i oktober, blev han fyret som kommunaldirektør i Faxe efter at have været i stillingen i næsten syv år. Økonomiudvalget fyrede Thomas Eriksen efter et uventet merforbrug og med ønske om "en anden profil".
Thomas Eriksen er 48 år og bor i Frederikshavn med sin kone. Han blev uddannet bygningsingeniør fra SDU i 1995 og supplerede med en master of public management fra SDU i 2006 og "strategisk byledelse for topledere" fra Dansk Arkitektur Center i 2018.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.