FREDERIKSBERG: Til september åbner Frederiksberg Kommune et bæredygtighedslaboratorie, hvor borgere kan medvirke til at udvikle nye bæredygtige løsninger til byen. I arbejdet med at drive det nye laboratorie indgår også Station, der er et lokalt innovationshus drevet af studerende. Det skriver kommunen.
Bæredygtighedslaboratoriet skal styrke samarbejdet mellem det offentlige, uddannelsesinstitutionerne, private virksomheder og borgere om at finde konkrete løsninger inden for klima og bæredygtighed. Når laboratoriet åbner til september, er det i forbindelse med en konference om bæredygtighed. Indtil da er det muligt at indsende idéer til laboratoriet.
- Ingen idé eller udfordring er for lille eller stor – det kan være alt fra en deleordning i en lille andelsboligforening til fremtidens mobilitet eller elforsyning, der går på tværs af kommunens grænser. De fleste af os går rundt med idéer eller udfordringer, som vi støder på i vores dagligdag. Med Bæredygtighedslaboratoriet gør vi det nemt for alle på Frederiksberg at gøre noget ved det, siger direktør for Station Maria Flora Andersen.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.