
FREDERICIA: Det er præcis en uge siden, Fredericias borgmester, Steen Wrist (S), fremlagde den advokatundersøgelse, som kommunen selv havde bestilt.
I den uge er det ikke gået stille for sig, og nu kan Ekstra Bladet offentliggøre hele indholdet af den mail, som Horten kritiserer ikke kom til økonomiudvalgets kendskab tidligere. Og vi starter med en slutning:
"Jeg henvender mig anonymt, uden andres viden og kun denne ene gang. Denne mail kommer kun til dit kendskab, og kontoen nedlægges umiddelbart efter afsendelse. Venligst en foruroliget medarbejder."
Med den spionagtige outro afsluttes en mail sendt til tidligere kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe i oktober 2019. Men økonomiudvalget blev altså først bekendt med den på sit møde 17. december sidste år. Det finder advokatfirmaet Horten ifølge sin redegørelse "kritisabelt", og det burde ifølge deres vurdering være sket, allerede da mailen blev modtaget.
Endnu en skidt sag for Fredericia er ubærlig for borgerne
Da Annemarie Zacho-Broe så adresserede rygterne 17. december, var det uden at nævne den anonyme mail, men blot på opdrag af viceborgmester Susanne Eilersen (DF), efter at også hun havde modtaget en - anden - anonym mail.
Horten kritiserer også, at både Bjerregaard og Zacho-Broe har været med til at beslutte ikke at orientere økonomiudvalget, da de ifølge advokatfirmaet var inhabile i den beslutning. Den beslutning skulle være overladt til Susanne Eilersen, lyder det i Horten-rapporten.
Af den anonyme mail opfordres Zacho-Broe til at fratræde, "inden det bryder løs i offentligheden", og at det vil være "ubærligt for kommunen og borgerne, hvis man endnu en gang skal opleve byen udstillet i en pinlig sag", lyder det med henvisning til tidligere borgmester Thomas Banke, der fratrådte som konsekvens af stofmisbrug.
Hverken Bjerregaard eller den tidligere kommunaldirektør vil udtale sig til EB.
Find hele rapporten på Fredericias hjemmeside.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.