FAXE: I 2020 oprustede Faxe Kommune kontrolgruppen for socialt bedrageri med en ekstra medarbejder, så der nu sidder tre. Sidste år fandt gruppen snyd for 9,2 mio. kr., hvor beløbet lød på 7,8 mio. kr. året forinden, oplyser kommunen.
Kontrolgruppen fandt noget at komme efter i 98 sager ud af 263. Her blev der hentet 6,9 mio. kr. ved at stoppe yderligere udbetaling af ydelser, og de sidste 2,3 mio. kommer fra krav fra kommunen om tilbagebetaling.
Sagernes karakter spænder vidt. Heriblandt sager om sort arbejde, millionsalg af eksklusive varer til en mors salg af børns tøj og legetøj, mens man har modtaget sociale ydelser. Disse sager er alle rejst efter henvendelser fra borgere eller andre myndigheder.
Salg og drift af virksomhed
Alle tre sager handler om ekstra indtægt ved siden af sociale ydelse. En førtidspensionist havde udført sort arbejde i et nedlagt firmas CVR-nummer, et ægtepar har over tre år omsat for over to mio. kr. ved køb og salg af eksklusive varer, mens en enlig forsørger ikke har redegjort for indbetalinger, brug af fragtfirmaer og indkøb af varer.
Den enlige forsørger, der solgte sine børns brugte tøj og legetøj, har modtaget krav om at tilbagebetale 200.000 kr. for uberettiget at have modtaget ydelser. Også i de andre tilfælde er der krav om tilbagebetaling, ligesom sagerne er meldt til Skat for uregistreret virksomhed og undladt skat og moms. Alle tilfælde er meldt til politiet for socialt bedrageri.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.