
Efter et par dages næsten-stilstand i coronavaccinationerne fik i går yderligere 10.910 personer deres første stik. I alt 129.170 personer svarende til 2,21 pct. af den samlede befolkning har dermed modtaget den første del af deres vaccine. 94.438 af de vaccinerede er kvinder, de resterende 34.732 mænd.
Vaccinationsprocenten er størst i Nordjylland med 2,40 pct., mens Hovedstaden følger lige efter med 2,30 pct. Under landsgennemsnittet ligger Syddanmark med 2,14 pct., Midtjylland med 2,13 pct. og sidst Sjælland med 2,07 pct. af befolkningen vaccineret.
Med de seneste vaccineleverancer, der satte udrulningen i gang igen, har Danmark indtil nu modtaget i alt 165.780 vaccinedoser. De indtil nu 129.170 vaccinerende svarer til 77,9 pct. af dette.
Opdelt på leverancer er der dog kun brugt 15,1 pct. af de senest modtagne doser, mens udnyttelesesprocenten af de vaccinedoser, der blev modtaget før da, var på hele 126,3 pct. Overudnyttelsen skyldes, at leverancerne har indeholdt mere, end man har bestilt og betalt for.
829 indlagte, 1.502 nye smittede
Blandt dem, der er smittet med corona, er der i dag 829 indlagte, 20 færre end i går, og 128 af dem ligger på intensiv, hvilket er ni færre end i går. To flere end i går, 92, er tillige i respirator.
Siden seneste opgørelse er der ifølge Ritzau konstateret 1.502 yderligere smittetilfælde. De er fundet blandt 112.415 testede, hvilket giver en positivprocent på 1,34 pct. Positivprocenten er dermed nede på det samme som den var 12. november sidste år.
Flere nye tal end disse foreligger ikke i dag. En systemfejl hos Statens Serum Institut angives som årsagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.