Aalborg taber sag om sprøjteforbud

KORT NYT22. OKT 2020 9.16

AALBORG: Aalborg Kommune har fået underkendt et påbud til en landmand om at droppe gødning og sprøjtemidler. Kommunen har ifølge Miljøklagenævnet ikke godtgjort, at det skulle være nødvendigt, skriver Landbrugsavisen, så hele påbuddet er ophævet igen.

Kommunen udstedte påbuddet i 2017 på grund af stigende nitratproblemer ved et nærliggende vandværk. Men nævnet slår nu fast, at der ikke på baggrund af en indsatsplan kan fastsættes krav om nitratudvaskning, der er lavere end grænseværdien på 50 mg/l.

Både Agri Nord og Landbrug & Fødevarer havde klaget på vegne af landmanden og mente ikke, at der var risiko for forurening af drikkevandet. Herfra er der tilfredshed over, at der nu er "lagt en nedre grænse for kommunernes tilgang til at bruge miljøbeskyttelseslovens paragraf 26 a til at udstede påbud".

ka

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev