KALUNDBORG: KV17's allerførste løsgænger - han forlod sit parti allerede fredag efter valgtirsdagen 21. november 2017 - har nu stiftet sit eget parti. Gert Larsen nåede aldrig at komme til at repræsentere Dansk Folkeparti i Kalundborg Byråd, men resten af valgperioden frem til KV21 er han byrådsmedlem for Demokratisk Fællesliste, skriver TV-Kalundborg.dk.
Partiet skiller sig ud ved hverken at være rødt eller blåt, men er tænkt som et opgør med "den åbenlyse politiske magtkoncentration" i byrådet, hvor "flertallet ingen evne eller vilje (viser) til et bredt samarbejde," lyder det fra Gert Larsen.
Deraf den manglende politiske farve, idet Demokratisk Fællesliste vil være "borgernes talerør", hedder det. Partistifter Gert Larsen var før sin opstilling for Dansk Folkeparti ved KV17 byrådsmedlem for Venstre gennem flere valgperioder frem til KV13.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.