GREVE: På trods af en anbefaling om det modsatte fra Greve Lærerforening har kommunen indgået en midlertidig undervisningsoverenskomst med dagbehandlingsskolen Sputnik. Det oplyser Folkeskolen, og aftalen forventes endelig klar i efteråret, fremgår det af byrådsindstillingen.
Lærerforeningen har frarådet samarbejde med skolen, der også har aftaler med København, Gentofte, Rødovre og Hillerød kommuner, fordi den ikke vil tegne overenskomster for sine lærere.
- Jeg har meddelt tillidsrepræsentanterne på skolerne i Greve, at Sputnik åbner en afdeling i kommunen, og at lærerne ikke må søge job der på grund af blokaden. Så kan tillidsrepræsentanterne gribe ind, hvis de hører om kolleger, som overvejer at søge, siger Greve Lærerforenings formand, Tina Beck-Nilsson.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.