Coronavirus skærer i antal af eksaminer for afgangselever

3.g'ere og 2.hf'ere skal til færre eksaminer. Det er alle partier enige om, oplyser Undervisningsministeriet.
9. APR 2020 9.38
TEMA: Corona

Et enigt Folketing har nu besluttet, at elever i 3.g landet over skal op til tre eksaminer til sommer, mens 2.hf'ere får fire eksaminer. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Afgangseleverne på stx, hhx og htx-uddannelserne og eleverne på den toårige hf-uddannelse skal altså op til færre eksaminer end normalt. Beslutningen er taget på baggrund af coronavirusset i Danmark. De resterende prøvekarakterer erstattes af årskarakterer, som gives i slutningen af skoleåret.

Regeringen er blevet enig med alle Folketingets partier om beslutningen.

Aftalen betyder, at alle 3.g-elever skal op i skriftlig dansk og et udtrukket studieretningsfag på A-niveau. De skal også op til en mundtlig prøve i deres store skriftlige opgave.

2.hf-elever skal op i to skriftlige prøver i dansk og engelsk og to mundtlige prøver i dansk og den senest placerede udtrukne prøve.

Sædvanligvis er landets 3.g'ere oppe til syv-otte afsluttende eksaminer, mens landets 2.hf'ere normalt skal til ni eksaminer.

3.g’ere, 2.hf’ere er en del af regeringens genåbningsplan, og de skal således tilbage på skolebænken efter påske. Det skal eleverne i 1.g, 2.g og 1.hf ikke. Deres prøver bliver desuden aflyst.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt