Antallet af danskere med coronasmitte er tirsdag steget til 960. Det oplyser Statens Serum Institut på instituttets hjemmeside. Mandag var smittetallet 914, så der er kommet 46 nye bekræftede tilfælde. Desuden er antallet af coronarelaterede dødsfald nu opgjort til fire.
Region Hovedstaden har tidligere oplyst, at to ældre personer på henholdsvis 80 og 81 år indlagt på Herlev Hospital døde i weekenden. Derudover var der i sidste uge et tilfælde i Nordjylland, hvor en 80-årig mand, der var indlagt på Aalborg Universitetshospital, blev konstateret smittet efter sin død. Mandag oplyste Aarhus Kommune ifølge Århus Stiftstidende, at en 92-årig mand var død på plejehjemmet Hørgården i Aarhus.
Når antallet af coronarelaterede dødsfald først tirsdag er ajourført, skyldes det ifølge Statens Serum Institut, at der er 'en vis forsinkelse af registreringen af dødsfald i cpr-registeret'. Instituttet skriver også, at covid-19 - sygdommen, der følger med en infektion af coronavirus - ikke nødvendigvis er 'den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet'. Myndighederne oplyste mandag, at 62 personer er indlagt med coronavirus. Heraf er ti personer så syge, at de befinder sig på intensivafdeling.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.