Krigen har sendt tusindvis på flugt, og over 40.000 ukrainere er siden kommet til Danmark. Mange af dem har fået en ny hverdag.
Og faktisk ønsker tre ud af fire ukrainere i Danmark at blive, selv om krigen ikke længere skulle udgøre en trussel mod deres hjemby. Det viser en ny analyse lavet af forskere fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet.
Flere ønsker at blive
Samtidig angiver over halvdelen af ukrainerne i Danmark, at deres hverdag er påvirket af frygten for at blive sendt hjem.
Ifølge Mette Foged, der er seniorforsker i Rockwool Fonden, er der flere grunde til, at et større antal end tidligere ønsker at blive.
- Dels har populationen ændret sig. Altså nogle af dem, der rigtig gerne ville hjem, er rejst hjem. Og dels er der flere, som bliver mere og mere tilknyttet til Danmark og mindre tilknyttet til Ukraine, som tiden går.
Hun påpeger, at store dele af Ukraine er ødelagt af krigen, og mange har ikke længere et hjem at vende tilbage til.
- Situationen er jo usikker, så ingen ved, hvornår og hvordan en eventuel returmigration kunne se ud, siger hun.
Det er fjerde gang, at ukrainerne i Danmark svarer på undersøgelsen, der er baseret på et spørgeskema, som er sendt ud til alle 22.000 herboende voksne ukrainere. Godt 7.000 har svaret.
I 2023 ønskede 50 procent at blive, selv efter deres hjemby var blevet sikker. Sidst lød tallet på 69 procent.
Undersøgelsen viser også, at familieforhold spiller en rolle for, om man ønsker at blive eller rejse hjem.
Høj beskæftigelse
Rockwool Fonden har ikke undersøgt en direkte sammenhæng mellem det at ville blive og tilknytningen til det danske arbejdsmarked.
Men generelt er beskæftigelsen blandt ukrainerne op mod 70 procent, siger seniorforsker Mette Foged.
- Det er rigtig mange. Og børnene går i skole og dagpleje, så der er en høj grad af integration, og mange har fået en hverdag i Danmark.
Siden krigen brød ud, har mange ukrainere fået opholdstilladelse i Danmark efter særloven, der giver ukrainerne lov til at arbejde og gå i skole i Danmark samt benytte sig af sundhedsydelser.
Særloven gælder indtil marts 2027.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i februar 2026 cirka 48.600 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven. Knap 17.800 af dem er i arbejde.
Kommune i front
Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner, der har taget imod flest ukrainere.
Ifølge mediet Altinget bor mere end hver tiende i Ringkøbing-Skjern Kommune, der samtidig ligger i top, når det kommer til at få ukrainerne i arbejde.
Kommunens borgmester, Lone Andersen (V), er glad for de mange ukrainere.
Hun peger på, at integrationen er blevet hjulpet på vej af, at Ringkøbing-Skjern i forvejen har haft en del ukrainere, der arbejder i landbruget, fortæller hun til Ritzau.
- Vi prøver selvfølgelig at integrere dem, og de får hjælp, med det samme de ankommer. Og så er der mange, der bliver hjulpet af, at der i forvejen er et netværk.
- De er generelt mennesker, der gerne vil. De er pligtopfyldende, vil gerne klare sig selv, og de vil gerne være en del af samfundet, siger Lone Andersen.
Boligmangel flere steder
De mange ukrainere giver dog udfordringer på boligfronten i størstedelen af landets kommuner. Det viser en ny rundspørge fra Kommunernes Landsforening (KL).
Seks ud af ti har endog meget svært eller svært ved at finde nok boliger, viser undersøgelsen, som 84 procent af kommunerne har svaret på.
Formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Albertslunds tidligere borgmester Steen Christiansen (S), forklarer, at kommunerne gør en enorm indsats med at modtage og indkvartere ukrainere.
- Men vi har en kæmpe udfordring med at finde nok boliger, og over hele landet har vi brugt næsten al tilgængelig boligkapacitet og afsøgt stort set alle tænkelige muligheder for midlertidige indkvarteringer, siger han til KL's magasin Momentum.
Lige netop pladsmangel er dog ikke en udfordring i Ringkøbing-Skjern, understreger borgmester Lone Andersen.
- Vi har plads nok. Vi er Danmarks geografisk største kommune, og vi har også boliger.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
