Ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er alle relevante tal nu fremlagt omkring beregningerne bag regeringens udspil til en udligningsreform. Men spørger man professorer på området, er det slet ikke tilfældet.
Der mangler mange detaljer, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
- Ministeren siger i pressemeddelelsen, at det hele er lagt frem. Det er det jo bare ikke på nogen som helst måde. Det der er problemet, er at de fortæller, hvad der er indregnet, men i de fleste komponenter har du kun summen af en masse ting. Der mangler værdien af de enkelte komponenter i systemet, siger han.
Ifølge professoren var der slet ikke den samme debat omkring den tidligere V-LA-K-regerings udspil til en udligningsreform, selvom den daværende regering endte med at opgive den.
- Det var et meget mere traditionelt forløb. Jeg erindrer slet ikke, at man diskuterede mangel på data, siger han.
Ikke det fulde billede
Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, har meldt ud, at partiet ikke kommer til at gå ind i forhandlinger om udligningsreformen, før alle beregninger er lagt frem.
Det forstår professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet godt.
- Hvad er værdien af de enkelte komponenter? Hvad vil man gøre på boligområdet eksempelvis? Vi er kommet længere hen ad vejen, men jeg mener heller ikke, vi har det fulde billede.
- Jeg mangler helt præcist at få at vide, hvad man har gjort på de enkelte områder. Der er brug for et mere præcist datagrundlag. Hvor det kommer fra, og hvordan man har målt det, siger Bent Greve.
Indenrigsminister Astrid Krag (S) skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at hun har svært ved at følge professorernes holdning.
- De tabeller vi har lagt frem, har samme detaljeringsgrad som dem i Finansieringsudvalgets rapport fra 2018. Desuden har vi lagt et notat ud, der tilsvarende detaljeret gennemgår elementerne i regeringens udspil, og hvad vores beregninger bygger på, skriver hun.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
