Udligningsreform skal også sætte stop for parallelle magtstrukturer

Regeringens forslag om at ændre forvaltningsstrukturen i de fagborgmester- og rådmandsstyrede kommuner København, Aarhus, Aalborg og Odense møder som minimum forsigtig velvilje fra de fire kommuners borgmestre/overborgmester, mens rådmænd og fagborgmestre er mere forbeholdne. Mildt sagt.

Det er opdelingen af kommunernes administrative ledelser, regeringen har i sigtekornet, ikke den måde, posterne fordeles på. Det er da også meningen, at rådmænd og fagborgmestre skal beholde både titel og fuldtidsløn, men i fremtiden altså kun som politisk ledelse, ikke administrativ.

Nedbrydningen af de hidtidige adskilte forvaltninger til fordel for samlede strukturer for hver kommune rummer ifølge regeringen en skønsmæssig besparelse på tilsammen en kvart mia. kr. Besparelsen er dog ikke så specifik, at der er sat tal på det forventede potentiale i hver af de fire kommuner. Der er da også forskelle mellem de fire kommuner på, hvor opdelt kontra samlet forvaltningerne de facto er, men med regeringsforslaget bliver der også formelt sat stop for parallelle magtstrukturer.

Skønt med administrativ adresse vil ændringen også få politisk betydning for rådmænd og fagborgmestre, når de mister adgang til nogle af håndtagene i det kommunale magtmaskineri, og det er da heller ikke tilfældigt, at det er borgmestrene/overborgmesteren der betragter reformen mest uproblematisk. Mindretalsbeskyttelsen vil være intakt, og rådmænd og fagborgmestre vil stadig have deres politiske indflydelse, mener de.

De fire kommuner
'I en stor by som København vil det give mindre bureaukrati og mindre dobbeltarbejde, hvis vi dropper at have syv forvaltninger adskilt i hver sin silo', skriver overborgmester Frank Jensen (S) på Twitter. Han afviser, at det skulle handle om 'at blive enerådig overborgmester', tværtimod agiterer han for 'en model, hvor partierne stadig har indflydelse efter størrelse, så vælgernes stemme slår igennem'.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er på samme spor:

- Der ligger en stor mulighed for afbureaukratisering her og en mere effektiv sagsgang, siger han til Århus Stiftstidende og nævner et eksempel hvor 'to forskellige juridiske afdelinger har arbejdet på samme sag i et års tid og nået frem til to forskellige konklusioner'.

Han medgiver, at en enhedsstyret kommune 'alt andet lige' vil give borgmesteren mere magt, men 'synes ikke, det er det væsentlige at tage pejling af'.

Også han 'vil afgjort argumentere for, at også oppositionen fremover skal have fuldtidspolitikere ansat', så 'oppositionen fortsat har muskler'. Det er nødvendigt i en stor kommune, siger Jacob Bundsgaard til avisen.

I Aalborg har borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) det 'lidt blandet' med forslaget, men han tror at det kan 'fungere på en ordentlig måde, hvis det bliver som foreslået', siger han til Nordjyske. I Odense vil borgmester Peter Rahbæk Juel (S) godt lige se 'det helt konkrete forslag', inden han lægger sig fast på en mening, og han 'vil gerne se det i sammenhæng med resten af udligningsreformen', siger han til Fyens Stiftstidende. Begge lægger vægt på, at mindretalsbeskyttelsen skal bevares og oppositionen have del i de fuldtidslønnede poster.

Socialdemokratiske borgmestre og blandede rådmænd
Fælles for borgmestrene/overborgmesteren er, at de er socialdemokrater, mens rådmænd og fagborgmestre er en mere blandet skare, hvor også oppositionen er repræsenteret. Det slår igennem på holdningerne til forslaget om at fjerne deres rolle i de administrative ledelser.

Mindst forbeholden er Aarhus' ældrerådmand Jette Skive fra Dansk Folkeparti, der 'kan se både fordele og ulemper ved at afskaffe magistratstyret', mens hendes rådsmandskolleger fra SF og Venstre ikke bryder sig om magtkoncentrationen hos borgmesteren. Også i Aalborg er skepsis udtalt, og i Odense kalder socialrådmand Brian Dybro (SF) det 'fuldstændig tåbeligt' og får opbakning fra rådmandskolleger fra Venstre og De Konservative og fra sin partifælle i København, sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, der 'kender (...) Socialdemokratiet igen – magten skal centraliseres hos de socialdemokratiske bykonger, så andre partier sættes udenfor indflydelse', skriver hun på Twitter.

Regeringens ordvalg i reformudspillet lyder, at de fire kommuners styreform skal ændres, så 'den daglige administrative ledelse af forvaltningen samles i en fælles administrativ ledelse, der består af borgmesteren og fagborgmestre eller rådmænd', at udvalgsformænd som hidtil skal vælges ved forholdstalsvalg' og at 'den umiddelbare forvaltning af kommunens sager varetages af udvalgene', ligeledes som hidtil.

Foruden de fire største kommuner har også Frederiksberg Kommune rådmænd og en magistrat. Her er rådmandsposterne dog ikke fuldtidslønnede, og magistraten er ifølge kommunen selv blot økonomiudvalg.