
AALBORG: I mange af livets, verdens og økonomiens facetter kan man bruge 80/20-reglen. 80 pct. af konsekvenserne skyldes 20 pct. af årsagerne.
I samtale med KL’s Thomas Gyldal (S) lavede børne- og undervisningsminster Pernille Rosenkrantz-Theil (S) den regel om til 90/10-reglen på KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg. Det går nemlig rigtig godt i 90 pct. af landets kommuner på børn- og ungeområdet. Knapt så godt i de sidste ti.
Derfor vil hun være ked af at lave love, som også rammer de 90 pct. for at ramme de ti.
Også derfor er det ministerens ambition, at det skal være slut med love, som udspringer af enkeltsager. Men selvfølgelig lover en minister ikke noget uden et men. Ambitionen kan nemlig kun udleves, hvis de ti pct. er klar til at bliver kigget endnu mere over skulderen.
- Det store men betyder så også, at ti pct. af jer kommer til at opleve en hårdere hammer, end I er vant til. Der, hvor der er udfordringer, vil man opleve en stat, der læner sig længere ind over bordet.
- Jeg vil gerne et sted hen, hvor vi ikke generer de 90 pct., men for alvor får fat i de ti pct. Der vil jeg være villig til at bruge skrappere midler, end vi har gjort. Jeg forstår ikke, hvorfor man har de regler, vi har, hvis man ikke bruger sanktioner over for de kommuner, der ikke overholder dem, lød det fra ministeren.
Hun fremhævede også den gruppe, som vi er blevet dårligere til at gribe og pegede på, at det måske sker for sent. En måde at gribe det an på, kan blandt andet være med flere mellemformer, som også KL har arbejdet med. Det nytter nemlig ikke noget at placere udfordrede børn sammen med en blanding af andre udfordrede børn og unge.
- Jeg er ret optaget af, at vi får lavet mange af de mellemformer, som KL også arbejder med. Vi har tabt faglige kompetencer på ryggen af kommunalreformen. Derfor skal vi have genakabt stærke faglige miljøer, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.