
SYDDJURS: I april 2020 skal Socialdemokratiet i Syddjurs vælge spidskandidat til KV21. Borgmester 69-årige Ole Bollesen melder derfor ud nu, at han ikke genopstiller.
- Jeg er meget glad for jobbet som borgmester. Jeg synes, at vi har et dygtigt og samarbejdende byråd, og jeg mener at Syddjurs Kommune er i god gænge. Vi er på mange områder en virkelig veldrevet kommune, og vi er på vej i front på områderne klima og bæredygtighed, siger Ole Bollesen og tilføjer:
- Men jeg har været med i politik i rigtig mange år, og jeg tror, at det er sundt med et generationsskifte. Desuden vil jeg også gerne have mere tid til familie og egne interesser. Et borgmesterjob er fantastisk spændende, men det kræver også mange arbejdstimer.
Ole Bollesen blev valgt som borgmester ved KV17. Inden da var han formand for Udvalget for sundhed, ældre og social fra 2013 til 2017 og har været medlem af byrådet siden kommunesammenlægningen i 2007. Derudover har han været aktiv i lokalpolitik også i den tidligere Ebeltoft Kommunes tid.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.