
Folkebevægelsen mod EU har valgt 24-årige Susanna Dyre-Greensite som formand. Det oplyser partiet til Ritzau. Det er første gang, at partiet vælger en egentlig formand, og det er sket på et møde i landsledelsen lørdag.
Beslutningen om at vælge en formand, der skal være partiets frontfigur udadtil, blev taget på et landsmøde i oktober. Partiet mistede sit mandat i Europa-Parlamentet ved valget i maj, og i august trak Rina Ronja Kari sig som partiets frontfigur.
I mellemtiden har partiet haft fire talspersoner, hvor Susanna Dyre-Greensite har været den ene. Folkebevægelsen fik 3,7 pct. af stemmerne ved valget i maj. Det var første gang i 40 år, at partiet ikke blev valgt ind i parlamentet i Bruxelles.
Susanna Dyre-Greensite stillede op ved valget og fik 757 personlige stemmer, hvilket var syvende flest blandt partiets 18 kandidater. Hun har været aktiv i politik siden 2015 og været en del af landsledelsen siden 2017.
Susanna Dyre-Greensite er født og opvokset i San Fransisco i USA, men bor i dag i København.
Hun har en kandidatgrad i statskundskab i bagagen og er til daglig marketingskoordinator for it-selskabet Frontavenue.
Hvis Folkebevægelsen mod EU vil forsøge at stille op til Europa-Parlamentet igen, kræver det 70.000 underskrifter, som er samlet inden for 1,5 år. Det næste valg er i 2024.
ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.