Regeringen vil kompensere F-35-naboer med 230 mio. kr.

KORT NYT8. NOV 2019 9.55

HADERSLEV: Regeringen er ifølge DR Nyheder klar til at bruge 230 mio. kr. til at kompensere naboerne til de kommende F-35-fly i Skrydstrup. Det fremgår af et udkast til en aftale, som mediet er kommet i besiddelse af.

Ifølge udkastet vil hjælpen være målrettet boliger i to zoner. Boligerne i den røde zone ligger tættest på flyvestationen, og her vil 117 ejendomme ifølge udkastet kunne få del i hjælpen. Beboerne i denne zone kan enten vælge at få kompensation i form af støjisolering eller vælge at lade deres ejendomme opkøbe. Tilbuddet vil gælde i ti år. Den gule zone omfatter cirka 1.500 boliger i et større område omkring flyvestationen. Her vil beboerne blive tilbudt støjisolering.

Aftalen om hjælpen til de støjramte naboer er endnu ikke forhandlet helt på plads. Der er afsat 20 mia. kr. til indkøb og drift af de nye F-35-kampfly, som ventes indfaset i det danske flyvevåben i årene 2021 til 2026. 

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt