Skolefrugtordning hjælper særligt udsatte elever

KORT NYT4. NOV 2019 13.40

Skolefrugtordningen har i år 10-årsjubilæum, og ordningen er kommet elever fra trange kår til gode. Det viser en evaluering af Oxford Research på vegne af Landbrugsstyrelsen. Børn fra lavere socioøkonomiske kår med ordningen får mere frugt og grønt oftere, end de ellers ville, lyder det. 

- Det er vigtigt for mig, at alle danskere har adgang til sund og nærende mad. Ordningen her er en af de måder, hvor vi kan sikre, at det ikke er indkomsten, som afgør, hvorvidt man vælger det sunde alternativ nu og i fremtiden. Jeg håber, at vi tager ti år mere med frugt og grønt i skoletiden, så endnu flere børn kan gnaske saftige æbler i sig i skoletiden, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Evalueringen påpeger desuden, at deltagerne i ordningen spiser færre usunde snacks i skoletiden, men at ordningen - inklusiv mælkeordning - ikke styrker børnenes kendskab om landbrugsprodukter eller de sundhedsgavnlige fordele ved frugt og grønt. 324 skoler sig af ordningen sidste skoleår, som er finansieret af EU-midler, og alle skoler kan søge om tilskuddet. 

esl / Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt