AABENRAA: Når man er skolelærer, er det ikke så godt at have sovet i timen. Det er ikke desto mindre, hvad Karsten Meyer Olesen (S) erkender at have gjort. Formanden for Aabenraa Kommunes social- og sundhedsudvalg har haft så stor fokus på selve indretningen af det ny plejehjem i Tinglev, Ny Grønningen, at han ikke har været tilstrækkelig opmærksom på de følger, det omfattende nybyggeri får for naboerne, skriver JydskeVestkysten.
Der skal findes en løsning, så et Tinglev-ægtepar ikke risikerer at komme til at bo med trafik og parkeringspladser hele vejen rundt om deres hus. Det understreger S-udvalgsformanden. Ifølge den lokalplan, der er til offentlig høring, vil den tidligere børnehave nær parrets hus kunne rives ned for at give plads til en ekstra tilkørselsvej og de påkrævede parkeringspladser.
- Vi må kunne finde på en smartere måde at gøre tingene på, der tager hensyn til den her familie. Jeg synes ikke, vi kan være bekendt at behandle de mennesker på den måde. Samtidig vil det jo heller ikke blive et særligt pænt område med to indkørselsveje med bare et enkelt hus imellem. Så jeg håber, vi kan samle flertal for at finde en bedre løsning, mener Karsten Meyer Olesen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.