Falsk lægestuderende fik vagter på hospital

KORT NYT17. OKT 2019 11.35

HOVEDSTADEN: Københavns Vestegns Politi mistænker en 19-årig mand for fupnummer, og Hvidovre Hospital undersøger forløbet. Den 19-årige udgav sig i en periode for at være lægestuderende og fik på den måde flere vagter på Hvidovre Hospital, skriver B.T. torsdag. En chef på hospitalet oplyser til avisen, at det drejer sig om en person, som har udgivet sig for at være lægestuderende uden at være i et uddannelsesforløb.

- Vi er i gang med at undersøge forløbet grundigt for at sikre, at det ikke sker igen, skriver hospitalets HR-chef, Morten Willas Lund.

I Københavns Vestegns Politi oplyses det, at den unge mistænkes for at have deltaget i flere vagter på Hvidovre Hospital, men politiets kommunikationsansvarlige vil ikke oplyse antallet. Ifølge B.T. har den unge mand tilsyneladende også taget kontakt til en ambulanceredder.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev