Ny sundhedsaftale bygger bro til USA

Nu bliver det nemmere for både danske patienter at få adgang til amerikanske sundhedsløsninger og for danske virksomheder at få adgang til det amerikanske marked. Derudover bliver samarbejdet mellem danske og amerikanske hospitaler og forskningsinstitutioner styrket, når sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) underskriver en såkaldt BioBridge-aftale med amerikanske Texas Medical Center. 

- Jeg er glad for, at vi med aftalen for alvor styrker samarbejdet mellem Danmark og USA om innovative, sundhedsteknologiske løsninger. Vi har brug for hinandens idéer og innovationskraft, og et tæt samarbejde med en gigant som Texas Medical Center vil skabe nye muligheder for vores hospitaler og forskningsinstitutioner. Jeg har derfor store forventninger til samarbejdet, som både er til gavn for samfundet, virksomhederne og den enkelte patient, siger Magnus Heunicke. 

Danmark bliver det tredje land efter Australien og Storbritannien, der indgår i en BioBridge med Texas Medical Center. Texas Medical Center er en klynge af hospitaler, innovationscentre, universiteter, laboratorier og virksomheder, som geografisk ligger på et koncentreret område på to kvadratkilometer i Houston, Texas. Klyngen består af cirka 60 hospitaler, 9.000 sengepladser og 100.000 medarbejdere og omfatter fx verdens største kræfthospital og verdens største børnehospital.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt