Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby har siden sidste uge rejst landet rundt og været i valgkamp om, hvem der skal være næstformand i Venstre. Rollen går ud på at udvikle partiet og tale med baglandet, så de føler sig hørt i det politiske arbejde efter oprøret mod det tidligere formandskab.
Men hvorfor er det overhovedet så vigtigt med det næstformandsvalg? Det er de færreste, der kan svare på, hvem der er næstformand i Socialdemokratiet. Alligevel har valget af næstformand i Venstre trukket overskrifter i landets aviser i snart en måned. For det er over 20 år siden, at formandsposten i partiet ikke er gået til næstformanden – modsat i netop Socialdemokratiet, hvor posten dækkes af to personer, der ikke står til at skulle overtage formandsposten: Frank Jensen og Mogens Jensen, en kommunal københavner og en vestjyde i Folketinget.
Så når Venstres landsmøde i dag går til valg om, hvem der skal være formand og næstformand, er der en reel mulighed for, at landsmødet også vælger partiets næste formand efter Jakob Ellemann-Jensen.
Begge kandidater er fra Jylland og begge kandidater har tidligere været ministre. Men hvem er de ellers? Bliv klogere på den to kandidater her:
Ministeren, der ombestemte sig
Det er kun et år siden, at Inger Støjberg absolut afviste, at hun skulle være næstformand i Venstre. Ikke på vilkår. Formand måske. Men ikke næstformand. Alligevel har hun næppe været i tvivl, da hun 4. september offentliggjorde sit kandidatur til næstformandsposten i Skive Folkeblad.
Støjberg begyndte sin politiske karriere i Viborg Amtsråd i 1994. Hun kom i Folketinget i 2001, og siden har hun kæmpet sig frem i fronten. I perioden 2015-2019 var Inger Støjberg udlændinge- og integrationsminister.
I 2004 skrev hun en biografi om popduoen Sussi og Leo med titlen ‘Toner i livet’, ligesom hun aldrig har været bleg for at udtale sig om sit privatliv. I B.T. fik man i 2016 et indblik i den måske kommende næstformands morgenmadsrutine: Lyst brød med lys pålægschokolade, te og appelsinjuice. Og en Cola Zero.
Hun fejrede sin 50. stramning som udlændinge- og integrationsminister med lagkage. Dengang sendte forhenværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen hende en sms med beskeden om, at han ikke ville anbefale hende at lave flere Facebook-opslag med lagkager.
Støjberg endte i sit hidtil største stormvejr, da sagen om de såkaldte barnebrude blev belyst i 2016.
Som udlændinge- og integrationsminister havde hun angiveligt bedt om, at alle asylpar, hvor den ene part var under 18 år, skulle adskilles, når de blev indlogeret på et dansk asylcenter, uden individuel sagsbehandling.
Det var en ulovlig instruks, men Inger Støjberg fastholder, at hun aldrig har ‘forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis’.
Flere af Inger Støjbergs støtter lægger vægt på, at hun og Jakob Ellemann-Jensen favner bredt i Venstre. I hvert fald har de to vidt forskellige synspunkter på flere sager. Hun går for eksempel ind for udflytning af flere statslige arbejdspladser, mens han er modstander. Hun vil overvåge mere, det vil han ikke. Han vil bruge flere penge på udviklingsbistand, det vil hun ikke. Og også i EU- og udlændingepolitik ser de forskelligt på tingene. Det viser en gennemgang af deres svar i Altinget og DR’s kandidattests fra sommerens valgkamp, skriver Jyllands-Posten.
Blandt Inger Støjbergs mere kendte støtter kan blandt andet nævnes tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, næstformand i folketingsgruppen og tidligere innovationsminister, Sophie Løhde samt folketingsmedlemmerne Marcus Knuth, Michael Aastrup Jensen, Carsen Kissmeyer, Erling Bonnesen, Preben Bang Hansen, Mads Fuglede, Troels Lund Poulsen, Britt Bager, Thomas Danielsen, Lars Christian Lilleholt og europaparlamentariker Søren Gade
- Det handler grundlæggende om, hvordan vi gør Jakob Ellemann til statsminister, når han nu bliver valgt til formand. Det mener jeg, at vi gør bedst ved, at Inger Støjberg bliver næstformand. Så favner Venstre bredest, og vi skal nå så mange vælgere som muligt ved næste valg, siger Søren Gade til TV2.
Ministeren med sundhedsreformen
Ellen Trane Nørby hænger stadig på sundhedsreformen og alle dens gerninger og al dens væsen. Hun kommer næppe til at kunne ryste af hende, at hun stod i spidsen for forslaget om at nedlægge regionerne – det uden at have klappet beslutningen af med baglandet.
Men derudover har hun også været børne- og undervisningsminister og ligestillingsminister. Og så stiller hun altså op til posten som næstformand i Venstre.
Og så er det primært baglandet, der har opfordret Ellen Trane Nørby til at stille op som kandidat til næstformandsposten.
Siden 2005 har Ellen Trane Nørby været en naturlig del af Venstres folketingsgruppe, og gennem årene har hun sidder som både kulturordfører, socialordfører og politisk ordfører. Indtil hun blev valgt ind i Folketinget arbejdede hun sideløbende med studierne i kunsthistorie som politisk medarbejder hos Venstres folketingsgruppe.
Derudover sidder Ellen Trane Nørby også i bestyrelsen for en efterskole, og så cykler hun hvert år med Team Rynkeby til Paris.
På den politiske front stiller Ellen Trane Nørby op med et budskab om, at Venstre skal kigge mod midten.
- Jeg mener bare selv - og også på baggrund af de mange opfordringer, jeg har fået - at jeg vil være bedre til at samle partiet i den situation, vi står i nu, siger hun til Ritzau.
En irriterende sag for hende er, at hun som sundhedsminister var en af frontfigurerne, da den daværende VLAK-regering i januar fremlagde sit udspil til en sundhedsreform. Den indbefattede blandt andet forslaget om en lukning af de fem regionsråd i Danmark, hvilket udløste en vis ballade i Venstres eget bagland.
- Venstres bagland har været delt i spørgsmålet om regionerne. Jeg anerkender til fulde, at jeg har fået nogle ridser i lakken nogle steder i vores bagland på baggrund af sundhedsreformen, siger Ellen Trane Nørby.
Ellen Trane Nørby henter støtte til sit kandidatur hos blandt andre Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, der har sagt, at hun er bedre end Inger Støjberg til at favne og have politik på alle hylder – underforstået også på andre hylder end udlændingehylden.
Derudover har formand for Venstre i Region Syddanmark, Leif Krarup samt formand for Venstre i Region Hovedstaden Bo Madsen udtalt støtte til Ellen Trane Nørby. Det samme gælder Asger Christensen, europaparlamentariker og Bertel Haarder, folketingsmedlem for Venstre. Sidstnævnte siger til Jyllands-Posten:
- Hvis der er nogen, der kan være med til at give Venstre bredde, er det Ellen Trane Nørby. Hun er en samler og ikke én, der splitter. Det er meget værdifulde egenskaber, synes jeg.
21. september holder Venstre ekstraordinært landsmøde i Herning. Her skal partiets 850 delegerede vælge, hvem der skal være henholdsvis formand og næstformand i partiet.
FAKTA: Ni mænd har gennem 90 år stået i spidsen for Venstre
2009-2019: Lars Løkke Rasmussen.
1998-2009: Anders Fogh Rasmussen.
1984-1998: Uffe Ellemann-Jensen.
1977-1984: Henning Christophersen.
1965-1977: Poul Hartling.
1950-1965: Erik Eriksen.
1949-1950: Edvard Sørensen.
1941-1949: Knud Kristensen.
1929-1941: Thomas Madsen-Mygdal.
Kilder: Venstre, Danmarkshistorien.dk, Politiken
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
