dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Ellemann-Jensen melder sig som formandskandidat i Venstre

Mange i Venstre har opfordret Jakob Ellemann-Jensen til at stille op som formand i Venstre. Nu gør han det - og peger på Støjberg som næstformand.
3. SEP 2019 20.56

Jakob Ellemann-Jensen melder sig som formandskandidat og Venstres bud på en statsminister. Det fortæller han i et interview med Jyllands-Posten.

- Mange har opfordret mig til at stille mig i spidsen for det. Og det har jeg tænkt mig at tilbyde at gøre, siger han og holder en pause:

- Ja, jeg stiller op til vores ekstraordinære landsmøde og håber at få opbakning til at blive den nye formand for Venstre.

Samtidig fremhæver han Inger Støjberg som et godt bud på en næstformand. Hun har også fået opbakning fra flere i partiet til at blive ny næstformand.

SV-diskussion ikke længere aktuel
Flere har de seneste dage peget på, at Jakob Ellemann-Jensen ville egne sig som formand for Venstre, efter at Lars Løkke Rasmussen lørdag trak sig som formand. Samtidig meldte Kristian Jensen, at han stopper som næstformand.

Ellemann-Jensen skrinlægger samtidig Løkkes tanker om at danne en SV-regering. Adspurgt om han vil gå til valg på en SV-regering, svarer han: Nej, det gør jeg ikke.'

- Mette Frederiksen har valgt at basere sin regering på den yderste venstrefløj, og derfor er diskussionen ikke længere aktuel. Venstre hører hjemme i den borgerlige familie, siger han til Jyllands-Posten.

Formelt vil Ellemann-Jensen, der har siddet i Folketinget i otte år, først kunne blive valgt som formand ved Venstres ekstraordinære landsmøde den 21. september, hvor både formanden og næstformanden skal findes.

Ritzau


Blå bog

  • Navn: Jakob Ellemann-Jensen
  • Født: 25. september 1973
  • Fødested: Hørsholm
  •  Søn af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og forhenværende chefredaktør Alice Vestergaard
  • Bror til MF Karen Ellemann (V)
  • Far til tre børn, de to første fik med sin tidligere hustru, Rikke Ellemann-Jensen, et barn med sin nuværende hustru, Anne Marie Preisler
  • Uddannelse: Cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School i 2002.

Politisk karriere:

  • 2011-2019: Folketingsmedlem for Venstre
  • Politisk ordfører fra 2015-2018 og igen fra 2019
  • 2018-2019: Miljø- og fødevareminister

Kilder: Ritzau, Folketinget.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ellemann-jensen-melder-sig-som-formandskandidat-i-venstre

GDPR