FAABORG-MIDTFYN: Ældrerådet i Faaborg-Midtfyn Kommune har fået fuld valuta for annoncekronerne til helsidesannoncer i lokale ugeaviser, hvor rådet beklager sig over sin manglende indflydelse. Annoncerne er betalt af Ældrerådets kommunalt finansierede budget, med borgmester Hans Stavnsagers (S) ord 'kommunale midler', og med den kobling er det nu blevet til, at Ældrerådet 'bruger kommunens penge på at kritisere politikerne', som Fyens Stiftstidende formulerer det.
Ældrerådet har på den måde fået sit budskab langt bredere ud, end helsidesannoncerne ville have kunnet klare alene. Især er Ældrerådet kritisk overfor, at det ikke bliver inddraget i budgetforhandlingerne, men det bliver der ikke noget af, lyder den klare besked fra borgmesteren.
- Politikerne har brug for et fortroligt rum, hvor vi kan prøve holdninger og argumenter af overfor hinanden, siger Hans Stavnsager, der pointerer at 'det er jo ikke sådan, at vi ikke hører Ældrerådet'. Han tilføjer, at han 'kan studse over at se kommunale midler anvendt på den måde i en tid, hvor spareforslag ellers fylder dagsordenen', siger han til Fyens Stiftstidende, og han vil 'ved lejlighed' spørge Ældrerådet, hvorfor det har valgt den fremgangsmåde.
mk
Læs hele historien i Fyens Stiftstidende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.