AALBORG: Bilisterne glemmer i stor stil at betale de p-afgifter, de har fået i Aalborg Kommune. Således viser en restanceopgørelse fra 1. maj 2019, at borgerne tager det afslappet i forhold til at betale opkrævningerne, som de har fået af parkeringskontrollen, for bilisterne skylder kommunen 30,8 mio. kr. i manglende betaling for p-afgifter, skriver Nordjyske.
- Det er jo lige præcis en af de udfordringer, som der har været med EFI og Skat, og deres måde at drive inddrivelse på. De har betragtet de her p-afgifter som bagateller, og derfor har de ikke udført en indsats i forhold til at få inddrevet dem. Det er noget af det, som vi har været rigtig utilfredse med som kommune, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) med henvisning til kollapset i Skat.
Kommunen vil nu forsøge at gøre endnu mere for selv at få krattet pengene hjem. Helt konkret foreslår magistraten, at de to ekstra normeringer, som i budget 2016 blev besluttet tilført opkrævningsafsnittet i Borgerservice for den fire-årige periode 2016-2019, fortsætter i perioden 2020–2023 med det formål at kunne sikre implementeringen af Skats nye inddrivelsessystem og for at fastholde en ekstra indsats.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.