VIBORG: Beboerne i Tapdrup ved Viborg slipper ikke af med en svinefarm midt i landsbyen. Landmanden var ellers klar til at lukke sin bedrift og sælge jorden til Viborg Kommune, så jorden i stedet kunne udstykkes til boliger. Men kommunen har takket nej til at købe hans jord – og dermed nej til at hjælpe Tapdrup af med et stinkende problem. Kommuneplanen giver ellers mulighed for udstykning af grunde, der er placeret, så de får god sammenhæng med den øvrige landsby. Og her var svinefarmen og den tilhørende jord ideel.
- Vi skulle købe det hele på en gang, og det var ikke muligt for kommunen i forhold til vores anlægsrammer, og derfor har vi valgt ikke at efterkomme ønsket, lyder det fra borgmester Ulrik Wilbek (V) ifølge TV Midtvest.
Politikerne i kommunens økonomiudvalg har nu i stedet valgt at sige ja til en udstykning et andet sted i byen. Tilbage ligger en stinkende svinefarm, en landmand, der alligevel ikke kan lukke den og en skuffet landsby. Viborg Kommune laver nu en ny kommuneplan for Tapdrup, som kommer i høring senere på året.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.