Signalkrebsen hører til blandt de største plager af invasive arter, som i løbet af de senere år er nået til Danmark, og den truer fisk i åer og vandløb over det meste af landet. Signalkrebsen, der kan blive op til 16 centimeter lang, kan blandt andet smitte flodkrebsen med sygdommen krebsepest. Det betyder, at flodkrebsen dør.
Sidstnævnte er i forvejen truet af en anden invasiv krebseart - marmorkrebsen - som nåede til Danmark tidligere på året.
I weekenden har interesserede fået vejledning i at fiske efter signalkrebsen i Varde Å, hvor problemet er særligt stort, og det fokus glæder seniorrådgiver Søren Berg fra DTU Aqua. Han forsker i den invasive art og forklarer, at det langt fra kun er i Varde, de kæmper med signalkrebs.
- Det er et aldeles alvorligt problem for vores natur. Der foregår noget fiskeri af signalkrebs, hvor vi risikerer, at signalkrebs bliver spredt yderligere, siger han til DR.
Derfor vil Søren Berg gerne have både flere regler og mere oplysning om, hvordan signalkrebsen skal fiskes. Ud over at smitte flodkrebsen, så ændrer signalkrebsen også miljøet i åen, hvor den graver store huller i brinken langs vandløb, så der kommer meget sand ned gennem åen.
I Randers giver man op
Længere mod nord har man givet fortabt i bekæmpelsen af den hastigt formerende krebs. De titusindvis af krebs, der hærger Alling Å ved Randers, er nemlig ustoppelige.
- Vi har nu været i gang i 10 år, og resultatet er ikke opmuntrende, fortæller Hanne Wind-Larsen, biolog i Randers Kommune.
Efter ti års kamp mod den invasive signalkrebs må de nu sande, at den ikke er til at bekæmpe. Man har ellers gjort sit til at holde bestanden nede. Op mod 60.000 og 70.000 krebs er nemlig blevet indfanget i krebseruser sidste år.
- Bekæmpelsen af signalkrebsen har vist sig at være meget større udfordring, end vi havde forventet, siger Knud Erik Vindum, der er tidligere fiskemester fra Danmarks Center for Vildlaks.
Siden 2009 har 25 frivillige i samarbejde med Randers Kommune arbejdet for at bekæmpe skalddyrene. I en periode på ti år har de tømt cirka 200 krebseruser hvert år fra april til oktober for at redde fiskene og plantevæksten på bunden i åen.
- Vi håbede, at vi kunne reducere bestanden ved effektiv bekæmpelse, opfiskning, udsætning af rovfisk og flodkrebs. Det viste sig desværre, at det ikke var nok, siger Knud Erik Vindum ifølge TV2 Østjylland.
Selvom de nu må give op, har projektet dog haft gavn. Signalkrebsen har nemlig ikke spredt sig til andre åer og vandløb i området.
- Vi ved af gode grunde ikke, hvordan det ville have set ud, hvis der ikke havde været en indsats, siger Hanne Wind-Larsen.
Fakta om signalkrebs
- Signalkrebsen bliver helt op til 16 centimeter lang og kan veje 110 gram.
- Signalkrebs lever i småsøer og åer indtil fire-fem meters dybde.
- Den blev i 1970’erne indført til dansk opdræt, men er senere sluppet ud i naturen, hvor den har spredt sig og etableret en voksende vild bestand.
- Signalkrebsen findes i næsten alle dele af Danmark. Arten er meget svær at bekæmpe, når den først har etableret sig og yngler.
Kilde: DR
Se Miljøstyrelsens liste over invasive arter i Danmark her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
