GREVE: Det er træls, for at sige det på godt dansk, at Slots- og Kulturstyrelsen tolker fredningsreglerne så hårdt. Det er meldingen fra borgmester Pernille Beckmann (V), efter hun har oplevet, hvordan Stafet For Livet har haft store problemer med at få lov til at stable arrangementet på benene på Mosede Fort. Det skriver Sjællanske Medier.
Borgmesteren er træt af, at styrelsen i højere grad blander sig i kommunens sager. Den stramme tolkning af fredningsreglerne fik også kirkerne i Greve og Solrød til at aflyse pinsearrangementet 'På Herrens mark'. Pernille Beckmann fæster sin lid til, at den nye Kultur- og kirkeminister, Joy Mogensen (S), vil sørge for, at reglerne bliver tolket mere lempeligt.
- Joy er jo tidligere borgmester i Roskilde, og jeg ved, at hun har haft problemer med fredningsreglerne omkring arrangementer ved Vikinigeskibsmuseet. Det vil være et kæmpe tab for Greve Kommune, hvis arrangementer som stafetten og andre lukker, fordi der bliver for meget bøvl, og det vil vi selvfølgelig gøre vores for ikke sker, siger Pernille Beckmann.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.