
Mens politikere og fagfolk diskuterer, hvordan man får færre unge til at ryge, bliver der stadig pulset løs på mange kommunale idrætsanlæg.
Kommunen.dk har kontaktet alle landets kommuner, og af de 48, som svarede, har kun 13 forbudt rygning på udendørs anlæg, 14 har restriktioner på rygningen, mens 19 kommuner - heriblandt landets største, København - tillader udendørs rygning uden forbehold.
Samtidig er der kun totalt rygeforbud på fire superliga-stadions, hvoraf de fleste er kommunalt ejede. I eksempelvis England har rygning været forbudt på alle stadions i landets fire bedste fodboldrækker de seneste 12 år.
Flere kommuner forudser, at rygereglerne efterhånden vil blive strammet, mens andre mener, at forbud vil være alt for svære at håndtere og blot vil blive overtrådt.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, kalder rundspørgens resultat trist og forstemmende.
- Hele fritidsområdet er et oplagt sted at sætte ind, fordi mange unge her kan få en opfattelse af, at rygning er en acceptabel del af kulturen. Vi mangler central lovgivning på området, siger han.
DGI og DIF gik sidste år ind i Røgfri Fremtid sammen med flere end 100 organisationer, og adm. direktør i DIF Morten Mølholm håber på langt sigt, at landets idrætsforeninger kan blive røgfri. Men DIF vil ikke indføre generelle røgforbud blandt medlemmerne, den opgave ligger hos kommunerne, siger han.
Læs hele historien på kommunen.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.