dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vrag fjernes nu fra Fanøkysten efter armlægning om regning

KORT NYT
24. JUL 2019 10.33

FANØ: Efter et halvt års armlægning bliver en grundstødt fiskekutter nu fjernet fra kysten ud for Fanø. Det sker ved forsikringsselskabets foranledning, men først efter at Fanø Kommune truede med polititanmeldelse og med selv at fjerne vraget og sende regningen videre, skriver JydskeVestkysten. Kutteren gik på grund i januar efter en brand ombord og er siden slået til vrag.

Ifølge erhvervs-, natur- og teknikudvalgsformand Christian Lorenzen (K) sker fjernelsen 'i 11. time', fordi et vrag i svømmeafstand fra kysten udgør en sikkerhedsrisiko for badende turister. Han kalder det held i uheld, at der ikke har været mange badedage indtil nu. Det har været kommunens mål at få vraget fjernet, inden der kommer 'seriøse mængder af turister', som han udtrykker det.

Christian Lorenzen kalder armlægningen mellem kommune og forsikringsselskabet principiel og vigtig for andre kystkommuner. Hvis kommunen blot havde betalt selv, ville det have kunnet danne præcedens i fremtidige lignende sager, siger han til JydskeVestkysten.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vrag-fjernes-nu-fra-fankysten-efter-armlaegning-om-regning

GDPR