HEDENSTED: Efter år i bunden på listen over, hvor meget kommuner investerer i kultur, vil Hedensted nu ansætte en kulturkonsulent. Det kommer til at ske i løbet af efteråret, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Den nye konsulent skal være med til at løfte hverdags- og lokalkulturen, fortæller formanden for udvalget for fritid og fællesskab, Liselotte Hillestrøm (S), til avisen. Kulturlivet skal styrkes på lige fod med forenings- og fritidslivet. I samme ombæring kommer kulturområdet til at ligge samlet under kultur- og fritidsforvaltningen. Kommunen vil desuden kortlægge alle - både private og kommunale - kulturaktiviteter.
Pengene bliver fundet ved at afskaffe kommunens fritidspas-ordning, hvor børn og unge har kunnet få tilskud til friridsaktiviteter, men det har der været faldende efterspørgsel på. Her har organisationer i stedet taget over.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.