ODENSE: Hver måned hjælper borgere i nyttejob i Odense Kommune med blandt andet at fjerne cykler, fjerne bjørneklo eller bag kulisserne på Tinderbox. Det skriver Fyens Stiftstidende, der blandt andet kan berette om, at de hjælper med at fjerne 100 uønskede cykler om måneden.
I midtbyen roder det flere steder med parkerede cykler på områder, hvor det ikke er tilladt at parkere sin tohjulede. Derfor fjerner kommunen dem, da de kan stå i vejen for dårligt gående, redningstjenesten eller almindelig fremkommelighed. De sætter først et mærke på cyklen, og hvis den stadig holder der seks uger senere, bliver den fragtet til hittegods, hvor ejermanden så kan hente den.
Ordningen hedder Odense Citykorps og startede som et pilotprojekt i 2014 med så stor succes, at det altså stadig kører for cirka 50 borgere. Borgerne modtager kun deres offentlige ydelse, og jobbet er til for at skabe struktur i deres hverdag, som ellers kan køre i tomgang. Borgerne er i Citykorpset typisk to-tre uger, men kan være ansat op til 13 uger.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.