ROSKILDE: Et tidligere plejehjem i landsbyen Vor Frue ved Roskilde er udset til at huse en ny markedsorienteret eliteuddannelse i sangskrivning med internationalt fokus. Byrådet har lige vedtaget lejeaftalen, som flugter med Roskilde Kommunes strategi om at være AlleTidersMusikby, oplyser kommunen.
- Det er ikke tilfældigt, at Roskilde er valgt som hjemsted for uddannelsen. Vi vil opdyrke et kreativt miljø, hvor inspiration og fælleskab er en del af hverdagen, og derfor er det oplagt at bygge videre på det stærke musikalske DNA, som byen har. Endelig har Roskilde Kommune tilbudt os noget nær de perfekte lokaler, hvor alle studerende får eget værelse og eget studie, siger Jakob Sørensen, direktør for musikselskabet The Bank og med i Foreningen til etablering af eliteuddannelse i kommerciel sangskrivning og produktion.
Bag initiativet står nogle af nogle af de væsentlige aktører i den danske musikbranche blandt andet The Bank, Danske Populær Autorer (DPA) samt kulturaftalen Kulturmetropolen. Eliteuddannelsen etableres som en non-profit-forening, og lige nu arbejdes der med at udvikle studieplaner, etablere samarbejder samt ikke mindst få finansieringen på plads. Det er ambitionen, at det første hold elever skal rykke ind i efteråret 2020.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.