Høje-Taastrup forpligter datacentre på overskudsvarme

KORT NYT23. MAJ 2019 15.37

HØJE-TAASTRUP: Et enigt byråd i Høje-Taastrup har vedtaget, at et fremtidigt datacenter kan placeres i Høje-Taastrup – og ret ekstraordinært også, at dette kun ville blive tilladt, hvis datacentret leverer sin overskudsvarme til Høje-Taastrups fjernvarmenet, skriver Ingeniøren.  

Også Facebooks datacenter i Odense skal levere overskudsvarme til det lokale fjernvarmenet. Apples og Googles fremtidige datacentre i Kassø og Apples datacenter i Viborg har endnu ikke fundet måder at anvende overskudsvarmen på. Her ligger datacentrene alle et godt stykke fra de fjernvarmenet og varmeværker, der kan udnytte overskudsvarmen, mens der i Høje-Taastrup er under to kilometer til det nærmeste varmeværk.

Da datacentret i Høje-Taastrup kun skal videregive sin overskudsvarme - og datacenter-drift ikke omfatter, at man producerer el - er kraftvarmekravet en hindring. Derfor vil kommunen også være nødt til at søge Energistyrelsen om dispensation. Det har Energistyrelsen tidligere givet, da Høje-Taastrup søgte om en dispensation i forbindelse med et datacenter, Nordea driver.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt