• Aktuelt

Foto: DSU

Valgkamptræthed, nederlagseffekt og et Venstre-V på Dødsstjernen

20. maj 2019, 11:00

NEDTÆLLING DAG ÷16. Vi er ikke engang halvvejs i valgkampen (den officielle). I dag tager vi en tur i rummet.

Skønt valgkampen har varet 13 dage, er vi endnu ikke nået halvvejs, og det er endda kun, hvis man alene regner med den officielle del, fra valget faktisk blev udskrevet. Uofficielt har den været i gang mindst siden den første tv-duel mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og førsteudfordrer Mette Frederiksen.

Det var 31. marts, altså reelt fire gange så lang tid. 50 dage er længe nok til at solen kan nå at brænde ud, eller sådan føles det i hvert fald. Man kommer ikke udenom, at en følelig valgkamptræthed er indtrådt.

Allerede inden valgudskrivelsen, faktisk dagen før, var Aarhus BSS, School of Business and Social Sciences, ude med et forskningsresultat, hvorefter vælgernes tiltro til demokratiet er direkte afhængigt af, hvem der har vundet et valg. Men kun negativt. Hvis valgresultatet går en imod, så falder tilfredsheden med demokratiet som institution. Den modsatte vej er der ikke nogen sikker forskel.

Undersøgelsen af vælgernes demokratifølelse er foretaget ud fra KV98 og KV05, altså ikke helt dugfriske tal. Til gengæld adskiller den sig fra andre undersøgelser ved at have målt vælgernes reaktioner tre år efter valgdagen, hvor andre typisk måler efter blot et par uger. 'Nederlagseffekten er sejlivet', som en af forskerne konkluderer. Bare vent og se.

Uanset vindere og tabere er ungdomspartiernes plakater et frisk pust i valgkampe. Man husker muligvis DSU's Anker Jørgensen i James Bond-udgave, og i år er det så Star Wars-universet der lægger ryg til. Se plakaten i fuld størrelse her i en galakse ganske tæt på dig.

'Mette Force Be With You', hedder det vittigt, og Anker Jørgensen er såmænd også nævnt, denne gang ikke som Bond, men som Yoda. Og der står V på Dødsstjernen, bare så ingen misser pointen. Måske profetisk? Den bliver jo sprængt i luften.

Der er 16 dage tilbage, før vi ved hvem der kommer til at døje med nederlagseffekten.

 

dknyt tæller dagligt ned til valgdagen. Læs eller genlæs de første nedtællinger:
DAG ÷28. En syg start på valgkampen og en uventet fransk præsidentfavorit
DAG ÷27. I virkeligheden burde man slet ikke skrive det her. Og så alligevel
DAG ÷26. Først nu når vi til det der plejer at være valgkampstart: Plakaterne
DAG ÷23. Jernbanedrift, kønsdrift og sygdom som hver mands herre
DAG ÷22. Grin og græmmelser, plakatkrige og valgvideo med special effects
DAG ÷21. En politikers fødselsdag, og så en fødselsdag der sørger for godt vejr
DAG ÷20. Når kampen på valgplakater også bliver et kommunalt anliggende

 

Vi anbefaler

Navne

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste
Anmeldelser

Klummen af Michael Kjærgård