KØBENHAVN: Med en mio. kr. årligt i tre år vil Københavns Kommune styrke indsatsen over for socialt udsatte grønlændere. Det sker med satspuljemidler, oplyser kommunen.
København har oplevet en tendens til, at både antallet socialt udsatte og antal unge grønlændere under 30 år er steget. I starten af året var 43 pct. at pladserne på et af byens herberg belagt af borgere med grønlandsk baggrund.
Projektet skal forebygge og mindske udsatheden og vil blandt andet indbefatte en opsøgende medarbejder på gadeplan samt 240.000 kr. til aktiviteter for målgruppen i kommunalt eller NGO-regi og en kortlægning af målgruppen.
Den unge gruppes misbrug eskalerer
Ifølge kommunen er indsatsen over for den unge gruppe særligt vigtig, da deres misbrug er hurtigereeskalerende fra fx alkohol til hårde stoffer, og de bliver involveret i salg af stoffer, kriminalitet og prostitution.
- Socialområdet i København er under pres. Samtidig skal der hvert år spares og omprioriteres. Det er altid nogle svære beslutninger at tage. Så der er i høj grad brug for flere midler til det sociale område. Det er denne målgruppe et godt eksempel på, da den hele tiden er under udvikling, og tendensen er, at den har brug for mere og mere hjælp og støtte. Derfor er det også vigtigt, at vi har midlerne til at hjælpe, siger socialborgmester Mia Nyegaard (R).
For nuværende findes der ingen kommunal indsats særligt målrettet grønlændere, der hidtil har ligget under den generelle indsats på det sociale område. Flere NGO'ere har dog målgruppen som fokus. Socialforvaltningen forventer at have en kortlægning af målgruppen klar næste år.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.