VEJLE: I forrige uge trådte DF endeligt ud af forliget med den daværende S-R-SF-regering om Togfonden, som i 2014 blev lanceret med timedrift mellem Danmarks største byer som mål. Et centralt projekt i planen var en omdiskuteret togbro ved Vejle Fjord.
DF trak stikket ud på timemodellen, blandt andet fordi partiet var imod broen ved Vejle. Men projektet kører endnu, og ekspropriationerne, hvor beboere på en af de fire mulige linjeføringer med fx sygdom som begrundelse kan sælge til staten, er fortsat. Vejdirektoratets senest opkøbte ejendom blev overtaget i februar i år. Det skriver Jyllands-Posten.
Processen – og dens umiddelbare udfald, hvor det politiske flertal bag broen er væk – har været genstand for massiv kritik. Foruden ekspropriationer er der blandt andet brugt 91,6 mio. kr. på VVM-undersøgelser. Hvis broen ikke kommer, kan man 'slå fast, at der er sket samfundsmæssigt spild af ressourcer', konstaterer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet overfor avisen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.