SILKEBORG: Tidligere byrådsmedlem Leif Lund, der sluttede som løsgænger (eks-DF) ved KV17, skal betale 25.000 kr. i erstatning til deling mellem to tidligere partifæller, som han i et læserbrev i maj 2017 havde beskyldt for at have fiflet med bevillinger til egen fordel.
De to, Harry E. Madsen og Kuno Danielsen, begge nuværende medlemmer af Silkeborg Byråd, anlagde injuriesag mod Leif Lund, der ved KV17 opstillede på sin egen Silkeborglisten, uden at blive valgt. Retten i Viborg kendte Leif Lund skyldig i maj 2018, og Vestre Landsret har nu stadfæstet dommen, skriver TV2 Østjylland.
Byrådsmedlem Harry E. Madsen kalder det 'en lettelse' at blive renset endegyldigt for beskyldningerne, men vil i øvrigt ikke beskæftige sig mere med sagen, bortset fra at indkassere erstatningen. Leif Lund har ikke ønsket at kommentere sagen over for TV2 Østjylland.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.