dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Claus Fisker, Ritzau Scanpix

Elektrificering af jernbanenettet forsinkes på alle strækninger

Banedanmark erkender, at den hidtidige plan for elektrificering af jernbanen har været for optimistisk.
28. FEB 2019 10.05

Den landsdækkende elektrificering af det danske jernbanenet bliver forsinket på alle strækninger, skriver fagbladet Ingeniøren.

Konsulenthuset Deloitte har i en ny rapport gennemgået projektet til omkring ni mia. kr. Det fremgår, at der ikke er taget tilstrækkelig højde for de risici og usikkerheder, som kan medføre forsinkelser i tidsplanen.

Konsulenterne konkluderer, at Banedanmarks hidtidige plan 'generelt har været for optimistisk i forhold til de fastsatte tidsfrister'. Flere af de største forsinkelser kom allerede frem i løbet af 2018.

Eksempelvis forsinkes hovedstrækningen mellem Aarhus og Fredericia med fire år i forhold til de aktuelle kontrakter, og strækningen mellem Nykøbing F. og Holeby på Lolland skydes med syv år fra 2021 til 2028. Forsinkelserne skyldes blandt andet problemer i et andet stort jernbaneprojekt om udskiftning af togsignaler. 

Dette projekt er også ramt af forsinkelser. Projektdirektør Klaus Bergman erkender, at man har været for optimistisk.

- Vi må konstatere, at vi dengang var for optimistiske, i forhold til hvor solidt vores udbudsgrundlag var. Og vi kan efterfølgende se, at vi har en række omkostninger, som ikke har været indeholdt i kontrakten, siger Klaus Bergman til Ingeniøren.

Det er uklart, hvad de omfattende forsinkelser kommer til at koste. Elektrificering af jernbanen skal gøre det muligt for DSB at ophugge de gamle dieseltog og i stedet anskaffe nye miljøvenlige eltog.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/elektrificering-af-jernbanenettet-forsinkes-p-alle-straekninger

GDPR