Bios vil have trecifret millionerstatning fra Falck

KORT NYT7. FEB 2019 6.28
TEMA: Falck / Bios

Hollandske Bios' topchef, Stef Hesselink, har været i København er på vej med et trecifret millionkrav mod Falck, efter at Falck har droppet at anke mod en afgørelse fra Konkurrencerådet. Det oplyste han til DR.

- Vi kan dokumentere, at vores danske forretning ville have været profitabel, hvis ikke det havde været for Falck. Vi forventer at blive fuldt ud kompenseret for de tab, som Falck og deres medsammensvornes ulovlige aktiviteter har påført os, siger Bios-topchef Stef Hesselink i København ifølge Børsen.

Selskabets advokater er nu i gang med at indsamle navne på personer i og omkring Falck, som har været med til at sende Bios ud i konkurs. Herefter kan de pågældende se frem til at blive meldt til politiet, lyder det fra topchefen. Det skriver Børsen. Konkurrencerådet afgjorde i slutningen af januar, at Falck misbrugte sin dominerende position på markedet for ambulancetjenester til at presse konkurrenten Bios ud i 2015 og 2016. I samme ombæring varslede Konkurrencerådet, at det ville anmelde Falck til Bagmandspolitiet. Bios i Danmark gik konkurs i 2016. Bios-topchefen forventer, at advokaterne er klar til at sætte et konkret tal på erstatningskravet sidst på måneden.

Ritzau / ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt