Daniel Wass får kontrakt i Atlético til sommeren 2023
27. JAN 2022 20.07
Daniel Wass er klar til at tørne ud for Atlético Madrid, der er nået til enighed med Valencia om overgangssum.
Efter et par ugers spekulationer er Daniel Wass' fodboldfremtid på plads.
Landsholdsspilleren skifter fra Valencia til Atlético Madrid på en kontrakt gældende frem til sommeren 2023.
Det oplyser Atlético på sin hjemmeside.
I en lang præsentation af Wass fremhæver den spanske storklub særligt danskerens store alsidighed og evne til at spillere på flere positioner.
/ritzau/